Timian. Thymus

Billedresultat for timian

Der er flere underarter af timian, men den”almindelige” timian, der dyrkes til æteriske olier, menes at være en kultiveret form af den vilde timian, som oprindeligt stammer fra de bjergrige egne i Frankrig og Spanien.

Fra historisk tid har timian været anset for at indgyde mod og styrke; Romerske soldater tog bad i timian inden de skulle i kamp, og i middelalderen i England broderede adelige damer et emblem, med en bi svævende over en timian kvist, på de tørlæder de forærede til deres udvalgte riddere. Timian symboliserede her handling, tapperhed og energi. De skotske højlændere drak timian te for at opbygge mod inden de drog i kamp og for at undgå mareridt. De gamle Egyptere anvendte timian i deres mummificerings teknikker, Sumererne brugte den som antiseptisk middel og Grækerne brugte den som medicin og til resning ved religiøse ceremonier. Plinius (23-79 ef.Kr) skrev om timianen “når den brændes får den alle giftige væsener til at forsvinde”. Han anbefalede den også mod elipepsi.

Æterisk olie af timian ekstraheres fra delvist tørrede blade og blomstertoppe ved vand eller damp disstillation. Den resulterende olie har en rød-brun elller orange-brun farve med en midicinsk, urteagtig aroma med subtile søde og krydrede overtoner. Denne kendes som rød timian olie, men for at imødekomme diverse kommercielle krav, gendistilleres denne olie ofte for at reducere de høje indhold af phenoler (thymol og carvacrol) hvorved den bliver næsten farveløs. Denne gendistillerede olie kendes som hvid timian olie.

Thymus vulgaris; Timian, (Spansk timian,T.zygis), Havetimian.

Thymus satureoides, Marokkansk timian:

Thymus serpyllum, Smalbaldet timian;