Astrologi

Astrovoyance. Subpersonel astrologi.

Før vi inkarnerer og starter et nyt liv laver en plan over hvad vi vil opleve i dette. Det er vores sjæl eller subpersonlige Selv, der laver denne plan. Hver gang vi kommer for langt væk for dette oprindelige mål, sørger vores sjæl for at vi kommer på rette spor igen.

Nogle kalder det vores Højere Væsen, men jeg bryder mig ikke meget om dette ord, da det er ladet med jegets polariserende måde at opfatte virkeligheden på. Det handler ikke om godt eller dårligt, høj eller lav, hvid eller sort, men om noget udover jegets virkelighed. Derfor foretrækker jeg ordet subpersonlighed også fordi det visuelt giver billedet af noget der er under og støtter os som et fundament.

Det har intet at gøre med materiel- eller karrieremæssig succes, heller ikke om at vinde en konkurrence eller bo i et stort hus og køre i en hurtig bil. Men det handler heller ikke om at leve i armod og lide materiel eller helbredsmæssig nød.

Vores subpersonlighed er den samme uanset om vi er rige eller fattige, har succes eller fiasko da disse størrelser har at gøre med jeg’ets virkelighed og egentlig er der for at vi skal kunne se ud over dem og minde os om at vi er mere end tilfredsstillelsen af dets behov.

Subpersonel astrologi kan hjælpe os med at komme tættere på vores Selv og lære os selv bedre at kende. Ved hjælp af horoskopet kan jeg fornemme de energimæssige blokeringer som modvirker denne rejse mod kernen. Vær opmærksom på at denne rejse ikke kun er fornøjelse. Tværtimod virker det som om rejsen bliver sværere des tættere vi er på målet. Vi må gennem stormen for at nå dens fredfyldte center.

Det er min opfattelse at vi i de øjeblikke hvor vi føler os lykkelige og tilfredse uden nogen ydre grund er i kontakt med denne indre kerne. Vi føler det indre smil og glæden ved blot at være til.

Så på en måde er Selvet, Sjælen, Højere Selv, Indre Kerne, Center, Transpersonlige Selv og Subpersonlige Selv blot forskellige udtryk for det samme. Denne følelse at der er mere ved livet end rotteræset og så døden. Dette glimt af det subpersonlige som de fleste af os har oplevet i et kort deja-vu agtigt øjeblik.

Philip Barfred 2015, rev.2017

logo

Save